-
Lyt til hvalernes sang
Hvalsafari med hydrofon
Moderne teknologi møder havets kæmper
Fra første parket er vi klar til at spotte hvaler, legesyge pukkelhvaler, finhvaler eller grønlandshvalen.
Måske mæsker de sig i kril, leger i flokke eller svømmer tæt på båden. Særligt fotogene er pukkelhvaler med deres karakteristiske haler, som kommer til syne, når de dykker. Halefinnerne er stærke, muskuløse og ideelle til de kraftige svømmetag, der skal til for at drive dem frem. i alt findes der 16 hvalarter i Grønland.
Det er aldrig til at sige præcist, hvor og hvornår hvalerne dukker op, men med skippers lokalkendskab og bådens specielle hvalopsporingsudstyr (hydrofon) er der optimale muligheder for at opleve havets store pattedyr. Kontakten til de lokale fiskere kan også give os gode indikationer om, hvilken vej vi skal søge den pågældende dag.
Varighed ca. 3 timer.
Book en tur - kom tæt på hvalerne
Brug pilene til at browse gennem månederne.
De grønne felter markerer, at det er muligt at booke en tur.
Pris: 1.300,00 DKK / person
Der skal være minimum 8 deltagere, for at turen kan gennemføres.
Mødested: Tourist ponton på nordsiden af havnen – ved Halibut Greenland. Vi mødes 10 minutter før afgang.
Husk at medbringe varmt overtøj, der kan være koldt på vandet, uanset solens stråler. Husk solcreme, solbriller og fotoapparat.